fredag den 16. november 2012

Fredag er "handle" dag ...

Det er fredag, og Daddy kommer til staden for at arbejde. Det passer jo meget godt, for så kan jeg passende låne bilen til at købe stort ind. Det er trods alt nemmere at slæbe flere poser fra bil til lejlighed, end at helt over fra Fakta.

Han ringer og siger, at han er der om et øjeblik, så jeg skulle gøre mig klar. Det gør jeg og når også at komme ned, inden han er kommet til parkeringspladsen. Vi kører ned til byen, hvor han arbejder i latinerkvarteret.

Vel ankommet til stedet bytter vi plads, idet han går ind til der, hvor han skal være. Nu er det jo sådan, at jeg jo nu skulle køre videre. Bilen står i frigear, så den bliver sat i gear, og jeg trykker på speederen. Der sker NADA ... altså der er gang i bilen, men den flytter sig ikke en millimeter. Jeg prøver at starte bilen igen, men den er ikke til at hugge eller stikke i. Så er der ikke andet end at ringe til Daddy ...

"Ja ... hvad har du glemt?"
"Jeg har ikke glemt noget ... men bilen vil ikke flytte sig en millimeter"
"Du har vel sat den i gear?"
"Ja ... jeg er altså ikkke mor ..."
"Jeg kommer nu ..."

Bilen har sine særheder, og åbenbart er det ikke første gang, at den har gjort dette nummer. Noget med hydraulik og automat gear og olie. Daddy skumler og brokker sig lidt.
"Din mor har nok ret ... bilen skal nok snart skiftes ..."

Den vil bare ikke køre videre, så vi bliver enige om at arbejde lidt videre på hans arbejde. Det vil sige, jeg gik lige en tur i byen, så han kunne dampe lidt af.

Da vi havde været der et stykke tid, og han var færdig, forsøgte vi igen med olie i hydraulikken. Det lykkedes ... bilen kunne køre, så vi hoppede hurtigt ind i bilen for at komme op til mig ...

Ok ... vi kom da en 1/3 del af vejen, så havde den smidt olien igen ... så måtte vi jo have nye forsyninger af dette olie halløjsa ... Efter at have taget diverse busser og fået den korrekte olie - meget - blev der endnu engang hældt olie på ... Juhuu - den kører igen - men hvor længe???

Næsten henne ved mig ville den endnu engang ikke ... katastrofelyset på - begge mand ud af bilen - den ene med papegøjetang hen til motorhjelmen og den anden til bagenden for at hente olien - ind i bilen igen - juhuu i gang igen ... da vi drejede i et kryds, hvor der er 100 meter til parkeringspladsen, ville den igen ikke helt ... altså den var da ikke gået i stå, men hold da fast en bil kan sagtens fortælle en, hvis den ikke er tilfreds med at være i første gear.

Vel hjemme fik vi en kop te, jeg fik lige et lynkursus i påfyldning af zibro ovn, og så gik vi ned for at kigge på den der søde lille bil ... Daddy fandt det forbandede hul, så det skulle jo stoppes ... Gaffa tape er jo et universal middel og som regel noget jeg har ... bare ikke i dag så en tur over til min alt-mulig-kiosk for at se om han havde det ... Det havde han ikke, men han havde isoleringsbånd.

Nu er bil, 1 liter olie, masser af køkkenrulle samt Daddy på vej nord på ... han mente, at så snart han kom på motorvej, ville det ikke være et problem, for der skulle den ikke skifte gear.

Jeg er spændt på at høre, hvornår han egentlig er kommet hjem ...

4 kommentarer:

  1. Årh nej det lyder bestemt ikke godt. Det må da kunne repareres, der er vel ikke nogen grund til at købe en helt ny bil, men det kan selvfølgelig være at dette bare er dråben, der får bægeret til at flyde over?

    SvarSlet
    Svar
    1. Bilen har alderdoms sygdomme :) for den er ca 12 år gammel og ved at være dyr i drift ;-) Økonomimesteren aka Rengøringskonen mener, at det er på tide at skifte den. Brugeren aka Daddy er ikke enig ;-)

      Hullet, som skal laves, er bare en slange, der skal udskiftes.

      Jeg venter spændt på, hvem der vinder kampen om bilen ;-) i sidste ende bliver det nok Økonomimesteren

      Slet
  2. Det lyder som en alternativ køretur - men også som om I tog det med bedre humør end dengang med golftasken i søen.. ;-)

    Og nu du siger zibro.. der er visse ting jeg ikke savner fra Æblebakken!

    SvarSlet
    Svar
    1. Daddy og jeg var rørende enige om, at når det nu skulle ske, så var det da godt, det var mig, det gik ud over, for Rengøringskonen var blevet hysterisk ;-)
      Og der var jo ikke noget galt med os, det var "kun" materielle skader, om end han skumlede noget ...

      Og zibro er en god ting i udestuen når jeg sidder og syr om aftenen ;-)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad